Panzer IV Ausf. G RC Kampvogn
Panzer IV Ausf. G Fjernstyret Kampvogn
Radiostyret kampvogn med ægte metal-bælter
Detaljerne på kampvognen er vildt flotte
Kampvognen skyder med bb kugler
Ægte bælter
Se lige hvor lækker kampvognen er
Udstødningen virker!
Kampvogn Panzer IV Ausf. G (Profi Edition)
Torro

Kampvogn Panzer IV Ausf. G (Profi Edition)

1110385900

Normalpris 3.999,00
Udsolgt, få besked når den kommer på lager.

Panzer IV Ausf. G fjernstyret kampvogn i luksus udgave med mange metaldele og utroligt flotte detaljer. Kampvognen er skala 1:16 og kommer med 2.4GHz radioanlæg, batteripakke og oplader. 

Panzer IV blev brugt af de tyske styrker i anden verdenskrig, lige fra felttoget ind i polen i 1939 og til de sidste kampe i Berlin i maj 1945. Som den eneste model der var i produktion under hele krigen, var Panzer IV i høj grad rygraden i de tyske Panzer divisioner under det meste af krigen, også selvom nyere og mere avancerede modeller kom til. Model G (AusF. G) er en typisk midt-krigs model med opgraderet kanon og bedre pansring i forhold til de tidligere udgaver, som havde vist sig underlegne i forhold til de nyeste sovjetiske kampvogne såsom T34 og KV1. Torro Panzer IV her er en model af en Ausf. G fra Slaget om Kharkov 1943.

Profi Edition kampvognene fra tyske Torro er udstyret med alle metaldele der findes til den pågældende model - inkl. bælterne, hjul, affjedring og kanon! Panzer IV kommer med et indbygget lydsystem som omfatter motor, kanon og maskingevær lyd, der er sågar et røgsystem der sender røg ud af udstødningen. Kampvognen er håndmalet for at give det flotteste udseende. Til Panzer IV AusF. G medfølger der yderligere detalje dele, som man selv kan montere efter behov. Dette er den mest luksuriøse kampvogn på markedet!

Læs meget mere om Panzer IV her og Slaget om Kharkov her.

Kampvognen har et skydesystem der kan aktiveres og som skyder med 6mm BB kugler.

Torro Profi Edition kampvognene leveres i flot trækasse (se videoen).

Bemærk at pga. skydesystemet sælges kampvognene kun til personer over 18 år.
Skala: 1:16
Størrelse (L/B/H): 366/ 185/ 160mm
Længde inkl. kanon: 620mm
Vægt Profi Edition: 6 kg
Radio: 2.4GHz
Batteri i kampvognen: 7,2V NiMH 2000mAh (inkluderet)
Oplader: Standard (inkluderet)
Batterier til sender: 6 x Alkaline AA (medfølger ikke)
Anbefalet alder: 18+
Brugervejledning: Kun tysk (men med gode tegninger)
For at kunne køre mangler du: 6 x AA batterier til senderen

Kontakt os for reservedele, opgraderingsdele og tilbehør så som figurer der passer i kampvognene. Vi har altid et bredt udvalg på lager. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du leder efter en bestemt model, f.eks. har vi tit modeller i butikken som ikke er på webshoppen.

Vi har lavet en del videoer om kampvognene. Mange af tingene er det samme i de forskellige modeller, så du kan godt se dem selvom du måske har en anden model.

Tips fra værkstedet (video):
-Kom godt i gang med Tiger 1 (unboxing) (god at starte med)
-Kom godt i gang med Sherman (unboxing)
-Gennemgang af Torro Kingtiger for nørder
-Gennemgang af Jagd Tiger
-Reparation af bælter
-Skift af gear på kampvogn