Oplev Spændingen med Racerbaner fra Morfars.dk

Velkommen til vores verden af racerbaner, hvor nostalgien fra de gode gamle dage møder moderne legetøjsglæde. Vores racerbaner er en fantastisk måde at introducere børn til den spændende verden af motorsport og fjernstyret legetøj.

Vi har valgt racerbaner i legetøjskategorien. Her får du masser af sjov til virkelig skarp pris.

NYHED
Racerbane Police Chase
NYHED
Racerbane Muscle Mania
NYHED
Racerbane Tokyo Race

Racerbane til børn og legesyge voksne

Hos Morfars.dk elsker vi legetøj, der samler familien, og en god racerbane er noget af det bedste til at skabe hvin og spænding. For os handler det ikke om at have de dyreste mærker. Det handler om at finde produkter, vi selv kan stå inde for, og som giver suveræn værdi for pengene. Hver eneste racerbane her på siden er valgt, fordi vi mener, den giver et fantastisk afkast i ren og skær legeværdi.

Alle vores racerbaner falder i 'legetøjs'-kategorien, og det er vi stolte af. For os er det ikke et negativt ord - tværtimod! Det betyder, at du får utroligt meget fart og sjov for et meget fornuftigt beløb. Det er de perfekte sæt til børn, der skal have deres første racerbane, eller til en sjov eftermiddag, hvor I bare skal se, hvem der er hurtigst i svingene. Banerne er nemme at samle og skabt til at blive leget med.

Et sæt i denne prisklasse kan selvfølgelig ikke det samme som et avanceret, digitalt samlersystem til flere tusinde. Men glæden, konkurrencen og drillerierne på tværs af stuegulvet kan være mindst lige så store! Vi tror på ærlig rådgivning. Vores mål er, at du får en sjov oplevelse, uden at det vælter budgettet.

Hvad med de kendte mærker som Scalextric og Carrera?

De racerbaner du finder hos Morfars.dk er i legetøjskategorien. Der er masser af sjov til en meget lav pris. Hvis du vil have high-end racerbaner som fx Scalextric og Carrera, så skal du finde en anden butik. Det er ikke fordi vi ikke synes, de er fede - der er bare andre, som er bedre til at sælge dem.

Hvilken alder passer banerne til?

De fleste af vores racerbaner er designet til børn, typisk fra 3-6 år og opefter. Bilerne er robuste, og hastigheden er tilpasset, så det er sjovt uden at blive for svært for de små fingre. Du kan altid se den anbefalede alder inde på det enkelte produkt, så du er sikker på at ramme rigtigt.

Kan man få reservedele til jeres racerbaner?

Da de fleste af vores sæt er i legetøjs-kategorien, føres der som udgangspunkt ikke et fast program af reservedele. MEN – vi er Morfar. Hvis uheldet er ude, og en bil pludselig holder stille, så tag fat i os. Vi kan ikke love, vi kan trylle, men vi lover, at vi altid vil prøve at finde en løsning, så legen kan fortsætte.

Er de svære at samle?

Nej, overhovedet ikke. De er lavet til, at man hurtigt kan komme i gang med at lege. Skinnerne klikkes nemt sammen, og der følger altid en vejledning med, der viser, hvordan du bygger banen på kassen. De fleste børn kan selv (måske med lidt hjælp fra en voksen første gang).

Hvor meget plads fylder en racerbane?

Det varierer fra sæt til sæt. Nogle er helt kompakte og kan sagtens ligge på et børneværelse, mens andre kræver lidt mere gulvplads. Vi skriver altid banens mål, når den er samlet, inde under 'specifikationer' på produktsiden. Et godt tip er at måle efter på gulvet med malertape, før I pakker ud.